
Lastbil på el - bliver eldrift en konkurrencedygtig løsning for vognmanden?
27 April 2021
Dansk Elbil Alliance og DTL – Danske Vognmænd inviterer til webinar om el-lastbiler, tirsdag den 27. april kl. 14.00-15.45
På webinaret sætter vi fokus på el-lastbiler, deres fordele og ulemper samt perspektiverne for godstransport på el.
Vi har inviteret nogle af de store lastvognsproducenter til at præsentere de nuværende el-lastbiler og dem, der er på vej.
Så giver vi ordet til transport-virksomhederne, som vil fortælle om deres overvejelser, visioner og erfaringer med last- og varebiler på el.
Tid Tirsdag den 27. april kl. 14.00 -15.45.
Webinar Du får tilsendt et link
Pris Gratis
Deltager Alle er velkommen til at tilmelde sig webinaret
Tilmeldingsfrist Senest den 25. april
Tilmeldning til Chefkonsulent Søren Jakobsen i Dansk Elbil Alliance på sja@danskenergi.dk
Program
Kl. 14.00 velkomst
ved Dansk Elbil Alliance og DTL – Danske Vognmænd
Kl. 14.10 Ellastbiler på markedet og nye modeller på vej
Mercedes-Benz, Mikael Voigt, Marketing & eMobility Launch Manager
Scania, Anton Freiesleben, Salgsdirektør
Volvo, Claus Jensen, Produktchef
Spørgsmål fra deltagerne
Kl. 14.50 Overvejelser, erfaringer og visioner for Ellastbiler i transportbranchen
Arla, Uffe Sonne Pedersen, Director Warehouse & Outbound
GLS, Kasper Haick Lundsgaard, Assistant Corporate Development
Danske Fragtmænd, Torsten Richard Hermansen Forretningsudviklingsdirektør
Spørgsmål fra deltagerne
Kl. 15.30 Afrunding og spørgsmål
Danmark har høje ambitioner om grøn omstilling, og transportbranchen er i skudlinjen. Vognmændene er udfordret af, at der ikke er noget klart svar på, hvad der er den rette vej for transportbranchens omstilling til mere grøn transport og mindre brug af fossil diesel.
Branchen er præget af intens konkurrence, og alternativerne til diesel er dyre. Derfor er branchen bekymret for, om omstilling til mere grøn transport vil svække vognmandens konkurrenceevne i forhold til diesel og konkurrenterne i udlandet.
Spørgsmålet er, om el kan blive en væsentlig del af omstillingen, og om el-lastbiler kan blive et konkurrencedygtigt alternativ. Alle de store lastvognsproducenter er begyndt at markedsføre el-lastbiler og nye modeller med større trækkraft og længere rækkevidde er på vej.
Men dur el-lastbiler til andet end til korte og forudsigelige distributionsture med lette varer, eller vil el-lastbiler også give mening for tung transport, lange ture og specialkøretøjer?
Det og meget andet vil vi prøve at få svar på, når vi sætter fokus på, om el-lastbiler bliver en konkurrencedygtig løsning for vognmanden.
Kontaktperson
Dansk Elbil Alliance
chefkonsulent Søren Jakobsen, sja@danskenergi.dk, +45 3530 0435